This article investigates points of intersection between medievalism and memory. It mainly focuses on the formative period of the 19th century when the Norse past, the so-called Viking Age, as well as Old Norse mythology became integral parts of Danish national identity. The article homes in on Adam Oehlenschl.ger’s rejuvenation of the mythological materials and his reflections on the usefulness of the local mythologies, both for a national spirit and for poetic renewal. It is demonstrated that 19th century medievalism, with (...) its focus on mythology, essentially was a project of cultural memory, that is, of recollecting knowledge from culture’s childhood, and, additionally, that poetry, and with that imagination, plays a prominent role for the construction of a meaningful past. (shrink)

Denne artikel diskuterer de politiske idéer, som lå til grund for den radikale strøm- ning i Den Franske Revolution. Gennem kontekstualiserede læsninger af Elysée Loustallot, François Robert og Jean Varlet viser jeg, hvorledes franske revolutionære gradvist udviklede en teori om semi-direkte demokrati. Denne teori blev udviklet på baggrund af konkrete erfaringer i Paris’ lokalforsamlinger, klubber og borgermi- lits, men trak også på idéer – dog ikke ukritisk – fra tænkere som eksempelvis Jean- Jacques Rousseau. Fokus var på at udvikle en (...) teori og praksis om folkesuverænitet, hvori almindelige mennesker ville have den størst mulige grad af indflydelse og kontrol. Den lovgivende magt skulle udøves i netværk af lokalforsamlinger, politiet skulle være en demokratisk kontrolleret borgermilits, og Frankrig skulle regeres gennem imperativmandater, der ville tillade lokale forsamlinger at kontrollere den nationale regering. Som jeg viser, var denne radikale republikanisme ikke modstan- der af repræsentation, men i modsætning til et liberalt begreb om parlamentarisk repræsentation gennem nationale valg var fokus her på semi-direkte demokratiske modeller, der sikrede folkets aktive deltagelse. (shrink)

K.E. Løgstrups disputats fra 1942 – nu i revideret udgave med Løgstrups senere tilføjelser og rettelser. Redaktion og efterskrift ved Kees van Kooten Niekerk. Den transcendentalfilosofiske Problemstillings Forstaaelse af Livet i sig selv som formløst og skikkelsesløst deler Teologien ikke. Den jødisk-kristne Livsforstaaelse er den modsatte: at Livet er noget bestemt, før og uanset den Skikkelse det vinder i Kulturen. Menneskelivet er ikke først og ikke udelukkende Kultur-Liv. I Israels Tro og i Jesu Forkyndelse er Livet i sig selv, uanset (...) hvilke Skikkelser Mennesket giver det i sin Kultur, noget bestemt, fordi det er skabt Liv.” "For Løgstrup-fortolkere er det spændende at følge Løgstrups udvikling, hvor de senere tanker om den etiske fordring som et humant begreb og de suveræne livsytringer tager sin begyndelse i disputatsen." **** Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten "Løgstrup starter sin videnskabelige karriere med at rydde grunden for det livtag med den sekulariserede, gudløse tilværelsesforståelse, der siden blev hans opgave tilværelsen igennem. Der er en enestående konsekvens i Løgstrups liv og tænkning fra først til sidst, en teologisk konsekvens. Det er det, der er det store ved ham." Niels Højlund, Weekendavisen. (shrink)

K.E. Løgstrups monografi om Immanuel Kants erkendelsesteoretiske hovedværk 'Kritik af den rene fornuft'. Med efterskrift af Peter Aaboe Sørensen. "De metafysiske spørgsmål bliver stående; de er givet med vor fornufts naturanlæg. Måske mere end nogen anden videnskab er metafysikken lagt i os, og dens spørgsmål er alt andet end tilfældige. Man kan lige så lidt vente, at menneskets ånd helt ville opgive metafysiske undersøgelser, som man kan vente, at vi ville indstille at trække vejret for at undgå at indånde uren (...) luft. Om bogens efterskrift m.m.: "... han [Peter Aaboe Sørensen] gør det glimrende. Vi får for eksempel at vide, at bogens hovedafsnit udkom første gang så tidligt som i 1952, i en periode, hvor de teologiske professorer i Århus bestræbte sig på at skrive små filosofi-historiske monografier til deres studerende. Aaboe gør også meget relevant rede for den biografiske baggrund for Løgstrups engagement i Kant: Som studerende havde han selv haft enorme vanskeligheder med at forstå den tyske gigant. Først i det tredje studieår lykkedes det ham ved ren stædighed og vilje at få fat. Nu ville han forstå det. Dette resultat af veloverstået kamp kom senere tiders studerende og nutidens læsere til gode i den klare og myndige præsentation af Kants tanker, som er temmelig vanskelige at gå til uden mellemled." Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad. (shrink)

I periferien af demokratiets ånd eksisterer den stærke leder, der ønsker at blive be- tragtet som legitim varetager af folkesuverænitetens vilje, der ligger til grund for demokratiet. Inspireret af Max Webers teori om karismatisk lederskab, undersø- ger denne artikel, hvordan den stærke leder kan betragtes som demokratisk legi- tim, såfremt folket overbevises af lederens karisma. Artiklen analyserer, hvordan karismatiske ledere stjæler det politiske rampelys ved at engagere dem selv, deres privatliv og deres personlighed i deres politiske virke, og dermed politiserer (...) det menneskelige. Artiklen fokuserer på de italienske politikere, Silvio Berlusconi og Matteo Salvini og betragter dem som arketyper. Berlusconi er karismatisk, idet han er ekstraordinær og etablerer en vertikal magtstruktur mellem sig selv og sine væl- gere, mens Salvinis relation til vælgerne er horisontal, da han på karismatisk vis udstiller sig selv om bemærkelsesværdig almindelig. Endelig argumenterer artiklen for, at karismatisk lederskab er et nyttigt begreb til at belyse, hvordan underhold- ning og personliggørelse indvirker på moderne politik. (shrink)

Jeg diskuterer i denne artikel en række principielle spørgsmål angående det der kaldes «religionens genkomst» i det moderne demokrati. Mit hovedeksempel er den såkaldte «Muhammed-krise», som stadigvæk debatte­res med stor intensitet i nationale og internationale sammenhænge. De tre hovedspørg­smål lyder: Hvilken plads kan religiøse synspunkter og ytringer gøre krav på i den demokratiske offentlighed? Kan vi indholdsmæssigt fastsætte grænsen for religiøs blasfemi ved lov eller står den til løbende demokratisk debat? I hvilken grad kan reli­giøse minoritetsgrupper kræve anerkendelse fra – (...) og beskyttelse mod – majoritetskultu­ren i moderne, liberale demokratier? Til det første spørgsmål svarer jeg med Jürgen Habermas at religiøse grupper bør forsøge at oversætte deres holdninger til ikke-religiøse argumenter, samtidig med at denne oversættelse af forskellige årsager ikke kan fremtvin­ges retsligt eller afkræves som betingelse for demokratisk deltagelse. Mht. til det andet spørgsmål argumenterer jeg – igen med Habermas – for, at den konkrete anvendelse af abstrakte retsprincipper som ytringsfrihed og religionsfrihed kræver åben, demokratisk debat med bred deltagelse for athave legitimitet. Resultatet af denne debat kan godtvære et strengt syn på, hvad der tæller som blasfemisk, men muligheden for at kritisere dette syn – eller for generel religionskritik – kan ikke undertrykkesuden at gå kompromis med det liberale demokratis grundprincipper. Som svar på det tredje spørgsmål, og som et kritisk supplement til Habermas, fremfører jeg med Axel Honneth, at samfundsmæssig integration ikke skabes af demokratiske debatter alene. Der kræves også en vis før-dis­kursiv atmosfære af solidaritet: Religiøse minoritetsgrupper kan ganske vist ikke kræve juridisk beskyttelse af religiøse følelser, men de kan påpege «asymmetriske anerkendel­sesforhold», f.eks. ensidigt negative fremstillinger i medierne, som forringer deres mulighed for at bidrage til samfundet som anerkendte og anerkendende medborgere. (shrink)

Blandt de værker, der er overleveret under Platons navn, er den forholdsvis ukendte Theages. Det er en ganske kort dialog, som ikke desto mindre behandler et kernespørgsmål i Platons forfatterskab: Hvordan opnår man visdom? Den har tydelige referencer til en række kendte passager i Platons værk, fx iForsvarstalen, Symposion, Staten og Theaitetos. Desuden viser den nogle af de berømteste sider af Platons Sokrates: Hans guddommelige tegn, hans særlige ironi, hans forhold til sofisterne og til de mennesker, der vil følge ham. (...) Dialogen er både filosofisk og litterært vanskelig at fortolke og er ofte blevet anset for uægte. Den platoniske dialog Theages giver en oversættelse af dialogen, gennemgår dens forskningshistorie og fortolker den gennem en omhyggelig læsning og en diskussion af dens vigtigste temaer. Bogen viser, hvordan de sidste århundreders forskning direkte eller indirekte har været afhængig af spørgsmålet om ægthed. I modsætning hertil argumenterer forfatteren for, at den rette forståelse af dialogen bedst findes på baggrund af Platons samlede værk, uafhængigt af forfatterspørgsmålet. Således giver bogen også et overblik over den nyere Platon-forskning og en indføring i en række væsentlige temaer hos Platon. (shrink)

Løgstrups hovedværk fra 1956 med nyt efterskrift ved Hans Fink. “Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt. Det beror på mange forskellige faktorer, (...) på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har.” "Klassiker. Hvis man tror, at Løgstrups etiske fordring er et pladderhumanistisk budskab om næstekærlighed og at »tage vare på hinanden«, så er genudgivelsen en passende lejlighed til at få den læst. (...) Løgstrups fænomenologiske analyser af forholdet mellem mennesker og af vore selvbedrageriske bortforklaringer af vore egne reaktioner på andre er stadig dugfriske, som var de skrevet i går." Niels Højlund, Weekendavisen. (shrink)

Beskriver hvorledes Kant i lyset af den galileisk-newtonske fysiks erfaringer forsøgte at løse den tids konflikt mellem empirismen og rationalismen. Det førte til en helt ny erkendelsesteori, hvor han argumenterer for, at vi erkender verden med både sanserne, forstanden og fornuften.

Artiklen analyser de tre centrale borgerlige meningsdannere Søren Krarups, Bertel Haarders og Henning Fonsmarks forestillingsverden gennem deres ideer om folket og eliten, som kom til udtryk gennem kritik af demokratiet. Mere specifikt angreb den borgerlige demokratikritik forståelsen af demokrati som en livsform med vægt på samtale og dannelse til demokrati og anskuede den senere danmarkshistorie som en konflikt mellem folket og eliten, hvad end den var politisk, offentligt ansat eller kulturlivet. Artiklen fokuserer på et udvalg af deres tekster fra slutningen (...) af 1960’erne til begyndelsen af 1990’erne. Med udgangspunkt i Quentin Skinners be- greb om de “innovative ideologer”, anskuer artiklen Krarup, Haarder og Fonsmark som aktører, der på hver sin vis ønskede at redefinere betydningen af demokratibe- grebet og sætte klarere grænser for politikernes handlerum. Således kombinerede de liberale ønsker om at markedsliggøre den offentlige sektor med et konservativt modoplysningsprojekt for at bekæmpe venstrefløjens udvidede demokratisyn. Fæl- les for deres forestillingsunivers var kritikken af den såkaldte “demokratisme” og fremhævelsen af folket som et offer for en politisk og kulturel elites visioner for at omforme samfundet. (shrink)

Hvorfor kradser klimakrisen ikke mere, end den gør? – K. E. Løgstrups opgør med nominalismen og kantianismen.

In this essay I explore the encounter between religion and music via ideas taken from Olivier Messiaen. I first present his categorization of music and the concepts of sound-colour and dazzlement as the 'directional meaning' of music. I then show how Messiaen relates this to the phenomena of natural resonance and afterimages, and based on this, I present-via Goethe and Rudolf Steiner-the notion of an etheric, evanescent or incorporeal matter. This understanding and experience of matter is then brought to bear (...) on music. In this context the notion of a 'religious experience' can be understood as both referring to content and sentiment related to a religious belief, and, in a more general sense of 'religare' (to bind), as a deeper bond with the material-temporal flow of nature. This gives way to a Johannine vision of Messiaen's musical thinking where the creative-sounding Logos or 'word' is both spirit and matter, and where music may represent a potential awakening to this reality. (shrink)

K.E. Løgstrup opholdt sig i begyndelsen af 1930'erne i Tyskland og fulgte Martin Heideggers pronazistiske forelæsninger om sandhedens væsen i det skæbnesvangre år 1933. Da Løgstrup vendte hjem til Danmark, skrev han i 1936 tre kronikker i Dagens Nyheder om udviklingen i Tyskland. I den første kronik undersøger Løgstrup forholdet mellem Heideggers filosofi og nazismen: Er Heidegger nazismens filosof, eller er det snarere Hitler? I de øvrige to kronikker analyserer han fænomenet førerskab i forhold til dels det nazistiske diktatur, dels (...) det danske folkestyre: Udgør det politiske førerskab et ønskeligt alternativ til demokratiet med dets "Partikævl"? I denne bog belyser 12 bidrag den historiske, filosofiske, teologiske og biografiske baggrund for kronikkerne, der for nyligt var genstand for en ophedet debat. De undersøger Løgstrups stillingtagen til det nazistiske førerskab: Tilsluttede han sig det, sådan som Heidegger gjorde i en periode, fremstillede han det blot, eller lagde han afstand til det? Dermed kaster bidragene lys over den unge Løgstrups tænkning og giver et nuanceret indblik i mellemkrigstidens åndshistoriske og politiske situation, hvor Europas unge demokratier blev udfordret af forskellige former for autoritær førerdyrkelse. Løgstrup drøftede alternativet mellem førerskab og folkestyre. Kronikkerne kan derfor også i dag minde os om, at demokratiets legitimitet til stadighed må forsvares over for truslen fra autoritære styreformer og magtbegærlige demagoger. (shrink)

Lærdom der lyser -- Calderón : livet er en drøm -- Carl von Linné : Nemesis Divina -- Friedrich Schlegel -- Grundtvig og Kierkegaard -- F.C. Sibbern : meddelelser af indholdet af et skrift fra aar 2135 -- Sjælens triumf -- Fantasiens Janushoved : den historiske roman og fremtidsvisionen -- Når oldtid bliver til nutid -- Angsten der helbreder : David Lodge og Kierkegaard som terapeut.

Aurora, eller Morgenrøde er en enestående tekst fra højmiddelalderen, der knytter tanker og billeder fra Bibelen sammen med naturfilosofiske forestillinger om naturens ånd. Denne sammenstillingvar ny og udfordrende for datidens tænkemåde. Derfor blev teksten forbudt, gemt af vejen og først genfundet og udgivet i moderne tid. Det forhold, at Aurora, eller Morgenrøde skulle være skrevet af den berømte middelalderfilosof, Thomas Aquinas, som dennes sidstevidnesbyrd kort før han døde i 1274, er blevet afvist, ikke mindst af kirken. Ny forskning åbner imidlertid (...) spørgsmålet igen. I bogen her fortæller Aksel Haaning i tolv indledende kapitler den utrolige historie om glemte erfaringer af naturens liv fra europæisk filosofi og spiritualitet, herunder de ofte oversete bidrag fra arabisk kultur. De enkelte kapitler kan læses hver for sig, men udgør et samletbud på, hvordan fortid og nutid griber ind i hinanden. Når Haaning fortæller, står glemte tekster og tanker lyslevende for den moderne læser. Ifølge forfatteren, der har nærlæst de ældste kilder og håndskrifter, afspejler Aurora-teksten også et eksistentielt drama, der udspiller sig i vores eget forhold til natur"-- Back cover. (shrink)

Dieser Artikel ist die Übersetzung des zuerst in 1950 veröffentlichten Schlüsseltextes “Humanisme og kristendom” des dänischen Philosophen und Theologen Knud E. Løgstrup (1905–1981). In diesem Text legt Løgstrup seine Konzeption der Debatte zwischen Humanismus und Christentum dar. Er argumentiert dafür, dass die beiden Positionen nicht als einander entgegengesetzt zu betrachten sind, da beide die Interdependenz und Verletzlichkeit des Menschseins als Grundlage für eine “stumme” Forderung nach Umsorge erkennen – auch wenn der Humanismus in dieser Forderung lediglich die Leistung sozialer Normen (...) sehen und das Christentum sie mit Lehren der Kirche verwechseln kann. So betrachtet, greift der Text als erster Entwurf jenen Ideen vor, die Løgstrup in seinem späteren Hauptwerk Den etiske fordring (1956) entwickeln sollte. (shrink)

I århundreder har filosofien haft indflydelse på alverdens civilisationer, og ikke mindst har den europæiske kultur draget megen nytte af filosofien. David Favrholdts bog giver en kort og præcis introduktion til en række filosofiske problemstillinger og forklarer den mindre velbevandrede læser, hvorfor filosofi er vigtig, og hvad den har af betydning for den verden, vi lever i. Bogen henvender sig til alle, der har lyst til at snuse til filosofien, og den lægger op til videre selvstudium, hvis man finder nogle (...) af emnerne særligt interessante. (shrink)

Filosofi med børn har siden 80’erne været kendt i Danmark som en stærkt dialogisk undervisningsform med fokus på elevernes evne til at reflektere sammen og argumentere selvstændigt. Feltets idealer kan dog være vanskelige at leve op til i praksis. Denne caseanalyse undersøger en rapport, hvor de dialogiske idealer for Filosofi med børn beskrives sammen med praksiseksempler, og analysen viser, at den faktiske undervisning ikke lever op til idealerne. Casen illustrerer dermed nogle af udfordringerne ved at bryde med en klassisk lærercentreret (...) undervisningsform, samt nødvendigheden af didaktiske værktøjer og strategier for at lykkes med den dialogiske tilgang i Filosofi med børn. (shrink)

Tysk, kulturkritisk reaktionær livsfilosof. Til hans pantheon af inspirationertæller særligt Goethe, Nietzsche og Bachofen. Som ung blev Klages kendt som psykologisk og grafologisk teoretiker og var centralt medlem af den litterære og kunstneriske kreds omkring digteren Stefan Georges i München. Han havde studeret kemi og fysik i Leipzig og tog i München en doktorgrad i kemi, men komaldrig til at arbejde som kemiker. En akademisk karriere inden for psykologi eller filosofi forfulgte han heller ikke. I 1915 flyttede han til Schweiz (...) i afsmag for militarismen, krigen og den moderne måde at være tysk på, og blev der resten af sine dage. Berygtet er Klages’ antisemitisme, som ikke var racebiologisk, men en åndskritisk antijudaisme. I manges øjne bragte den ham ideologisk i betænkelignærhed af nazismen, om end nazisternes chefideolog Alfred Rosenberg i 1938 tordnede imod Klages’ filosofi. Hovedværket fra 1929, Der Geist als Widersacher der Seele, udtrykker Klages’ grundtanke om sjælen og ånden som modsatrettede magter, hvorfra alle hans naturog kulturanalyser kan afledes. Hans indflydelse på en kulturkritiker som Walter Benjamin, der læses meget på danske universiteter, erunægtelig, men lidet erkendt herhjemme. (shrink)

Guiden til Søren Kierkegaards værk Frygt og Bæven er vigtig, fordi det er et værk, som mange finder det svært eller direkte usympatisk at læse, så her skulle være lidt tilgængelige tilgange til forståelsen heraf. Det er troens paradoks, der behandles i værket, og det undersøges via historien om Abraham og Isak. Det er et etisk dilemma af dimensioner, for ikke blot er det et mord, der bliver planlagt, men det er også et mord på Abrahams egen søn, hvis det (...) altså gennemføres, som Gud har befalet. Det, der interesserer pseudonymet Johannes, er det modsætningsforhold, der findes mellem religion og etik, for der er en etisk pligt, som vi alle kender i henhold til, hvad man må og ikke må, eller hvad der er redeligt eller uredeligt. Der er imidlertid også en pligt for Gud, når man er troende, og den pligt kan vise sig at gå imod ordentlighed og lovlighed. (shrink)

Arbejderne i denne publikation er dels tidligere udgivne tidsskriftartikler, dels ikke før publiceret materiale. De afspejler en vedvarende og relevant forskning i antikkens opfattelse af psyken og af især den sokratiske samtale, som har gennemgribende indflydelse på mange forskellige områder i moderne tid: pædagogik, retsvæsen, sundhedsområdet, retorik osv. Teksterne falder i fire grupper: Sokrates (samtalens logik), Platon (især moralfilosofi og psykologi), Aristoteles (moralfilosofi, gudsbegreb og hverdagsargumentation) og Senere Filosofi (stoisk naturfilosofi, nyplatonisme, Augustins erkendelsesteori, og sjæl-legeme-opfattelsen i antikken). Læseren præsenteres her (...) for en række emner, der vil interessere den, der ønsker at fordybe sig i de ‘evige’ spørgsmål. (shrink)

Skildring af den mangeårige udveksling af idéer mellem to af det 20. århundreders store danske tænkere, der viser, hvordan de, trods meget forskellige udgangspunkter, blev forenet i deres modsætninger. Til læsere med interesse i filosofi, teologi og dansk åndsliv i det hele taget.

Artikkelen undersøker hvordan NIPT ble vedtatt implementert i det norske fosterdiagnostiske systemet gjennom en fagligpolitisk prosess mellom 2012 og 2017. Prosessen innebar at Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, Helsedirektoratet, Bioteknologirådet og Helse- og Omsorgsdepartementet ga sine vurderinger av testen og sine råd omkring en eventuell innføring. Artikkelen viser at det i denne prosessen foregikk en forsiktig tilnærming eller sammensmelting mellom de tradisjonelt helt ulike måtene å forstå og å ramme inn fosterdiagnostikk på i Norge, dvs. i en ‘autonomi/ behandlingsramme’ og en (...) ‘sorteringsramme’. Artikkelen argumenterer videre for at denne tilnærmingen eller konvergensen var mulig fordi prosessen ble holdt innenfor de fagligpolitiske byråkratiene, og de ulike etatene var innstilt på å ‘samarbeide’ om å inkludere både kunnskap og verdier fra begge rammene i sine tilrådninger. Politikk for fosterdiagnostikk er imidlertid et svært politisk betent område i Norge, og denne konvergensen var et skjørt byggverk. Den sprakk da også opp i løpet av tre uker i mai 2020, da Fremskrittspartiet plutselig inngikk et ‘bioteknologiforlik’ med Arbeiderpartiet og SV etter at de hadde gått ut av Solbergregjeringen. Dermed endte spørsmålet om implementeringen av NIPT i Stortinget, hvor konvergensen i den fagpolitiske prosessen ble erstattet av de tradisjonelle frontene, og de gamle innrammingene igjen ble ‘satt i arbeid’. Artikkelen diskuterer avslutningsvis kort de bortimot uløselige dilemmaene disse innrammingene både representerer og produserer. Nøkkelord: NIPT, fosterdiagnostikk, humanmedisinsk bioteknologi, regulering English Title: Fetal diagnostics between medicine and ethics: Implementation of Prenatal Invasive Testing in a turbulent policy area: The article examines how the decision to implement Prenatal Invasive Testing in the Norwegian Fetal Diagnostic System was reached through a professional policy process between 2012 and 2017. The process involved the Norwegian Research Centre for Health Services, the Norwegian Directorate of Health, the Norwegian Biotechnology Advisory Board and the Ministry of Health and Care Services, which provided their individual assessments and advice regarding the potential implementation of the test. The article finds that a careful convergence took place between traditionally opposing ways to understand and frame fetal diagnostics in Norway – either as a ‘treatment frame’ or a ‘sorting frame’. The article further argues that this convergence was possible because the process was kept within these bureaucracies, and that the different agencies were willing to collaborate to include knowledge and values from both frames in their recommendations. However, policy for fetal diagnostics is a very turbulent political area in Norway, and this convergence was a fragile construction. During three weeks in May 2020, the convergence collapsed when the Norwegian Progress Party suddenly entered a “biotechnology settlement” with the Labour Party and the Socialist Left Party after exiting the conservative Government coalition. Hence, the question of implementing NIPT ended up in the Norwegian Parliament, where the convergence from the professional policy process was replaced by the traditional fronts, and the old framings were again set in motion. Lastly, the article briefly discusses the almost unsolvable dilemmas these framings both produce and represent. Keywords: NIPT, non-invasive prenatal testing, fetal diagnostics, medical biotechnology, regulation. (shrink)

Vi står overfor en planetær miljø- og klimakrise, med alvorlige, gjennomgripende, langvarige og irreversible konsekvenser for både menneske og natur. Det skyldes særlig at politiske, rettslige og økonomiske systemer som har vokst frem i løpet av de siste 250 år – slik som det liberale demokratiet og den globale kapitalismen – behandler naturen antroposentrisk, materialistisk og instrumentelt. For bedre å håndtere dagens miljø- og klimakrise, bør disse utdaterte systemene reformeres ut fra tanken om et økologisk demokrati, herunder en grønn konstitusjonalisme (...) og naturens moralske trumf. Norges første klimasøksmål illustrerer viktigheten av en slik systemisk grønning. Rettsaken fant sted i 2017 og kom opp igjen for rettsapparatet i 2019, hvor staten hevdes å bryte miljøparagrafen i sin egen grunnlov. Søksmålets grønning innebærer en positiv rettsliggjøring, hvis natursynet i Grunnlovens miljøparagraf forstås økosentrisk fremfor antroposentrisk. Da styrker klimasøksmålet økologiske medborgeres konstitusjonelle rettssikkerhet og demokratiske deltagelseslikhet. Viktigst er imidlertid at planetens eksistensielle tålegrense og naturens moralske trumf anerkjennes. Nøkkelord: Miljøkrise, klimasøksmål, økologisk demokrati, økologisk medborgerskap, grønn konstitusjonalisme, naturens moralske trumf, positiv rettsliggjøring English Summary: Ecological democracy and the inherent value of nature: Climate litigation in the age of the environmental crisis We are facing a planetary environmental and climate crisis, with severe, pervasive, long-lasting, and irreversible impacts for both humans and nature. This is due to political, legal, and economic systems having emerged during the last 250 years – especially liberal democracy and global capitalism – treat nature anthropocentrically, materialistically, and instrumentally. To better handle today’s environmental and climate crisis, these outdated systems should be reformed in light of the idea of ecological democracy, hereunder green constitutionalism and nature’s moral trump. Norway’s first climate lawsuit illustrates the importance of such a systemic greening. This trial took place in 2017 and reappeared for the court in 2019, in which the state is accused for having broken the environmental paragraph in its own constitution. This lawsuit’s greening implies a positive juridification, if the perception of nature in the Constitution’s environmental paragraph is ecocentric rather than anthropocentric. Then, the climate lawsuit strengthens ecological co-citizens’ constitutionally rule of law and democratic participation equality. Most importantly, it recognizes the planet’s existential limits and nature’s moral trump. Keywords: Environmental crisis, climate lawsuit, ecological democracy, ecological citizenship, green constitutionalism, nature’s moral trump, positive legalization. (shrink)

I takt med at det naturhistoriske vidensideal i løbet af 1600-tallet i højere grad blev knyttet til observationer, eksperimenter og andre former for direkte kontakt med naturens fænomener, fremkom den naturhistoriske ekspert som en vigtig videnskabelig aktør. I denne artikel viser jeg, hvordan den hollandske mikroskopist Antoni van Leeuwenhoek indgik som ekspert i to umiddelbart væsensforskellige netværk, nemlig det engelske videnskabelige selskab Royal Society og det Nederlandske Ostindiske Handelskompagni (VOC). Hvor Royal Society havde som sit erklærede formål at skabe ny, (...) eksperimentel viden om naturen, var VOC’s formål at tjene penge til sin bestyrelse på baggrund af aggressiv ekspansion af koloniale aktiviteter i Sydøstasien. Leeuwenhoeks evner indenfor mikroskopi gjorde, at Royal Societymedlemmerne sendte ham observationsopgaver og endda objekter, som han kunne undersøge gennem sine mikroskoper. På samme måde fik Leeuwenhoek adgang til VOC-officerers kister med koloniale frø, og han blev bedt om at undersøge deres krydderilagre med det formål at skabe bedre viden om de koloniale materialers reproduktionscyklusser. Ved at studere Leeuwenhoeks rolle som ekspert i disse to netværk argumenterer jeg for en porøs distinktion mellem kommerciel og videnskabelig aktivitet. (shrink)

Antallet sultne i verden har økt, selv om det kan diskuteres om det i dag er en høyere eller lavere andel som lider under sult enn for seks år siden – før matprisøkningen. Alle er uansett enige om at det samlet sett produseres nok mat i verden til at alle kan få dekket sine ernæringsbehov. Artikkelen viser at to hovedretninger i debatten om matproduksjon står mot hverandre. Den dominerende retningen fokuserer primært på matsikkerhet, forstått som økt matproduksjon og økt handel (...) med mat. Den andre retningen argumenterer for at interessene og rettighetene for de mest sårbare må ha forrang i politiske prioriteringer, og at de sårbare sikres best med en strategi basert på menneskerettigheter. Artikkelen drøfter landfordeling, økt bruk av genteknologi i landbruket og nedbygging av handelshindre for landbruksprodukter. Industrialisering av landbruket og liberalisering av handelen med landbruksvarer kan gi gode resultater på makronivå – på kort sikt. Dersom målet er å fremme situasjonen for de mest sårbare og samtidig møte klimautfordringene er løsningen en nedenfra-tilnærming, som til nå er blitt ignorert av de fleste stater.Nøkkelord: retten til mat, matsikkerhet, klima, Verdens handelsorganisasjon, FNs tusenårsmålEnglish summary: The struggle over food intake and food productionThe number of hungry persons in the world has increased – although it is debatable whether there is currently a higher or lower proportion of suffering from hunger than six years ago – before the food price increases. All agree that the overall production of food in the world is adequate for everyone's nutritional needs. The article demonstrates that there are two main approaches in the debate on food production. The dominant approach focuses primarily on food security, understood as increased food production and increased food trade. The other approach argues that the interests and rights of the most vulnerable must prevail, and that improvements for the vulnerable are best ensured with a strategy based on human rights. The article analyzes land distribution, increased use of genetic technology in agriculture and reduction of trade barriers for agricultural products. Industrialization of agriculture and the liberalization of trade in agricultural products can provide good results at the macro level – in the short term. If the goal is to promote the situation of the most vulnerable and at the same time addressing climate change, the solution is a bottom-up approach, which until now has been ignored by most states. (shrink)

"Mennesket behøver ikke at reflektere på sin egen selvstændiggørelse, det behøver ikke at reflektere på den opgave at blive sig selv, det har bare at realisere sig i den suveræne livsytring, så sørger livsytringen – ikke refleksionen – for at mennesket er sig selv. Kierkegaard tager fejl, når han mener, at kun med en religiøs refleksion kan mennesket løse opgaven at blive et selv, som om vi ikke var udstyret med suveræne livsytringer, der løser opgaven for os." Uddrag fra bogen (...) 'Opgør med Kierkegaard' er Løgstrups hovedværk om Søren Kierkegaard. Den flankeres i Løgstrup Biblioteket af den mindre udgivelse 'Kierkegaards og Heideggers eksistensanalyse og dens forhold til forkyndelsen'. "Det vidunderlige ved den danske teolog K. E. Løgstrups bog ' Opgør med Kierkegaard' fra 1968, som nu bliver genudgivet, er, at han tager Kierkegaard alvorligt. [...] han ser, at der er behov for et opgør med den tænker, som han selv fra sin ungdom har været stærkt påvirket af. Det opgør gennemfører han overbevisende og klart." ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Rune Lykkeberg, Politiken "Der er drama for alle pengene og infight med Kant og Heidegger i K.E. Løgstrups 'Opgør med Kierkegaard', der har næstekærligheden og den etiske fordring i centrum" Information, Peter Tudvad. (shrink)

”Men hvordan kan erkendelse komme til at spille en rolle i den æstetiske dom, der fældes på en følelse af lyst eIler ulyst, det er spørgsmålet. Kants svar er – og med det er vi ved det centrale i hans opfattelse – at følelsen af lyst, der ligger til grund for den æstetiske dom, er en følelse af det fri samspil, som erkendelseskræfterne – indbildningskraft og forstand – hensættes i af anskuelsen af den genstand der anses for skøn, og at (...) det akkurat er følelsen af det fri spil, der gør den anskuede genstand skøn. Erkendelsen og følelsen er i den æstetiske dom i den tættest tænkelige forbindelse med hinanden: Følelsen er erkendelsens sindstilstand.” Uddrag. (shrink)

Den danske filosof Frithiof Brandts doktorafhandling blev udarbejdet i Paris og færdiggjort i 1921, hvorefter han blev professor i filosofi. Den tager udgangspunkt i den engelske filosof Thomas Hobbes hovedtanke om 'bevægelse' som naturens grundfænomen. Brandt leverer i sin bog en grundig gennemgang af Hobbes' ide. Desuden rummer bogen argumenter for Hobbes' autonomi i forhold til tidligere betydningsfulde tænkere som Galilei og Descartes. Frithiof Brandt (1892-1968) var en dansk filosof og forfatter. Han beskæftigede sig i løbet af sin karriere både (...) med filosofi og psykologi. Han udgav blandt andet bøger om Hobbes og Kirkegaard - filosoffer, der på hver deres måde, havde afgørende indflydelse på hans egen tænkning. (shrink)

Alain Badiou er træt af al snakken om, at filosofien ikke længere er mulig, at filo­sofiens projekt enten er overtaget af noget andet, eller at filosofien altid er noget andet end det, den giver sig ud for at være.

I november 2020 stod statsminister Mette Frederiksen på en gård i Jylland og kneb en tåre foran den forsamlede presse. Hun havde netop besøgt to generationer af minkfarmere, far og søn, hvis levebrød hun selv lige havde besluttet at slå ned. Var det kynisme eller reelle følelser, der var på spil? Tog statsministeren personligt ansvar for sin egen, svære beslutning, eller var hun en hykler? I denne videnskabeligt funderede debatbog sætter Silas F. Harrebye vores allesammens hykleri under lup. Han skelner (...) mellem forskellige former for hykleri og undersøger, hvad det gør ved demokratiet, at vi ofte er mere optagede af at anklage end at forstå hinanden. Bogen viser, hvorfor vi har brug for flere nuancer i debatten, hvis der skal være plads til politiske visioner og personlig udvikling. Bogen indeholder dybdegående interviews med 8 kendte politikere og meningsdannere som selv har været igennem deciderede shitstorms og anklager om hykleri: Lars Løkke Rasmussen, Pelle Dragsted, Carolina Magdalene Maier, Morten Messerschmidt, Tim Whyte, Rasmus Willig, Anders Gadegaard og Lea Korsgaard. De bliver alle udfordret til at reflektere over både eget og andres hykleri. Derudover præsenterer bogen resultaterne fra en omfattende befolkningsundersøgelse lavet i forbindelse med bogen. Ved hjælp af overraskende teoretiske vinkler og fortolkninger formulerer Silas F. Harrebye et forsvar for hykleriet, som han mener er uundgåeligt og ligefrem kan være politisk produktivt. Som han skriver:?hellere hyklerisk idealist end konsekvent kyniker.? Bogen er skrevet til borgere og fagfolk, der interesserer sig for demokrati, politik og samfund. Den rummer en masse inspiration til at reflektere over de svære valg i livet og blive det, forfatteren kalder?den gode hykler?. Bogen kan oplagt bruges som supplerende litteratur på universiteter og højskoler inden for fx samfundsfag, filosofi og medievidenskab. (shrink)

I bogen "Den store humor" undersøger Harald Høffding humoren som livsanskuelse. "Den store humor" er ifølge Høffding en etisk livsholdning, som et menneske kan leve sit liv efter. Inspireret af filosoffen Søren Kierkegaards stadieteori karakteriserer Harald Høffding humoren som et etisk standpunkt, der nægter at anerkende den kristnes tragiske syn på livet. I stedet formår humoristen, at balancere livets lyse og skyggefulde sider. Humoristen lever sit liv med åbne øjne og har derfor blik for såvel verdens komik som tragik. Harald (...) Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza. (shrink)

Artiklen perspektiverer på den almene pædagogiks aktuelle, pressede tilstand, i lyset af de centrale, transnationale udviklingstendenser inden for uddannelsesstyring der har gjort sig gældende de sidste ca. 25-30 år. Dette gøres, ved at tage afsæt i de såkaldte antinomier, som en række pædagogiske forskere har forholdt sig til som definerende for moderne pædagogik. Denne tematik blevet sat på dagsordenen af aktuelle uddannelsesforskere som bl.a. Alexander von Oettingen; Michael Uljens; Lars Løvlie; Gert Biesta, Birgit Schaffar og Dietrich Benner. Oettingen ser nærmere (...) bestemt spørgsmålet om pædagogisk professionalitet som spaltet i fire antinomiske paradokser, der angår Rationalisering ; Pluralisering ; Individualisering og Civilisering. Disse pædagogiske paradoksaliteter har en rod bl.a. hos Kant, Rousseau og Herbart. Artiklen søger gennem fokusering af sådanne pædagogiske antinomier eller paradokser at vise, hvorledes den transnationale uddannelsesrevolution de sidste 25-30 år har udtyndet den almenpædagogiske undermuring af begreberne: I. professionalitet, II. læring, III. autenticitet og IV. dannelse. Dermed fokuseres de almenpædagogiske problemstillinger der kendetegner disse fire begreber. Dette gøres for at vise, hvorledes den transnationale uddannelsesstyring i dette lys udgør en bekymrende afvikling eller sammenklapning af pædagogikkens almene grundtræk. (shrink)

Chantal Mouffe har altid sat spørgsmålet om sociale bevægelser i relation til spørgsmålet om demokratisering. Hendes ideer om agonistisk og radikalt demokrati har fået gennemslag i den europæiske samfundsmæssige debat, men i den sammenhæng glemmer man måske, at hun først og fremmest er engageret i en radikalisering af det liberale demokrati. I hendes nuancerede debatstil kan de mange begreber, nogle af hvilke hun selv er ophavet til, godt få læseren til at fokusere på enkelte træer, som for eksempel netop agonistisk (...) og radikalt demokrati. Dermed kan selve skoven, det liberale demokrati og dets udvikling, forsvinde ud af fokus. Det gør det imidlertid ikke i dette interview, der fandt sted i hendes hjem i Hampstead, Nordlondon, primo 2012, omtrent samtidig med, at hendes seneste bog Agonistics blev afsluttet. (shrink)

I denne artikel undersøges kroniske patienters beslutninger om forsøgsdeltagelse og betydningen af deltagerinformation. På baggrund af et års feltarbejde på fire danske forskningsklinikker argumenterer jeg for, at de observerede patienter opererer efter andre logikker, når de tager beslutninger om at deltage i kliniske forsøg, end hvad der antages i den gældende forskningsetiske regulering. Feltarbejdet fulgte et klinisk lægemiddelforsøg og inkluderede observationer af forsøgskonsultationer; interviews med investigatorer, projektsygeplejersker, forsøgsdeltagere og virksomhedsrepræsentanter; samt en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt de danske forsøgsdeltagere. Resultaterne indikerer, at (...) for en gruppe af erfarne forsøgsdeltagere handler beslutningerne om forsøgsdeltagelse ikke om forsøget i sig selv, men om at opretholde en nær relation til forskningspersonalet. Disse patienter orienterer sig ikke efter deltagerinformation, men i forhold til tillidsrelationer. De agerer ikke som autonome individer, men oplever, at de er afhængige af sundhedssystemet. De udtrykker altruistiske motiver, men håber samtidig, at forsøgsdeltagelse vil give dem bedre helbredskontrol. For dem er forsøgsdeltagelse blevet en måde at leve med kronisk sygdom. Mulige implikationer af denne situation diskuteres, idet det understreges, at tillidsfulde relationer er en forudsætning både for god behandling og god forskning, men at de tætte relationer samtidig kan bevirke, at patienter bliver mindre kritiske, i forhold til hvilke forsøg de accepterer at deltage i, og at en bevidsthed om forsøgsrelaterede risici fortrænges fra forsøgssituationen.Nøgleord: informeret samtykke, deltagerinformation, deltagermotivation, kliniske forsøg, kronisk sygdom, DanmarkEnglish summary: Informed consent in clinical trials: technicalities, trust and intimate relationshipsThis article explores decisions about clinical trial participation in a group of patients with chronic conditions, focusing especially on motivation for trial participation and trial information. Based on ethnographic research in four Danish hospitals in conjunction with a clinical drug trial, I argue that these patients’ decisions follow logics other than those anticipated in research ethics regulations. I build on observations, interviews with physician-investigators, project nurses, patient-participants and trial sponsors, and a survey of the participants. The results indicate that for a group of experienced trial participants, trial information plays a very limited role because their decisions do not concern the trial per se but the sustainment of a close relationship with the research staff. They do not act as autonomous individuals weighing pros and cons based on the written information they receive. Rather, they feel dependent on the healthcare system and navigate in trust relations. For them, trial participation has become a way of living with chronic disease. I discuss implications of this situation underlining that trustful relationships constitute a precondition for high quality chronic care and research, yet the social dynamics may also lead patients to pay less attention to risks associated with trial participation. (shrink)

We prove linear and polynomial growth properties of sets and functions that are existentially definable in the ordered group of integers with divisibility. We determine the laws of addition with order and divisibility.

Aristoteles' (384-322 f.Kr.) mange filosofisk-videnskabelige værker er blevet studeret og kommenteret i over 2.000 år, men aldrig så intensivt som i tiden mellem 1100 og 1600, hvor de var rygraden i den såkaldt "skolastiske" lærdomskultur, der skabte det europæiske universitetssystem. Der forskes stadig i Aristoteles verden over, men moderne fortolkere drager kun sjældent nytte af den rige ældre tradition. Denne bog beskriver og sammenligner fortolkningsmetoder og publikationsstrategier hos skolastikerne og nutidens aristotelikere. Der argumenteres for, at dele af den gamle metodik (...) med fordel kunne genoptages, og det vises, at der i konkrete tilfælde kan findes værdifulde fortolkningsforslag, som ikke ses i den nyere litteratur. (shrink)

Den vestlige filosofis historie fortalt fra antikkens naturfilosoffer og frem til efterkrigstidens store europæiske samfundsfilosoffer som Mercuse, Habermas og Foucault. En veloplagt introduktion til 2500 års kritisk tænkning for voksne læsere, der søger en grundlæggende forståelse for filosofiens store begreber og idéer.

Økonomer har fra den statsvidenskabelige uddannelses oprettelse i 1848 udgjort en central del af den danske moralske elite, forstået som den del af eliten, der har bl.a. uddannelsesmæssige og organisatoriske ressourcer til at påvirke samfundets normative fundament. I artiklen gennemføres en karrierenetværksanalyse af data fra Kraks Blå Bog i perioden 1910-1923 til at skitsere en prosopografi (kollektiv biografi) af økonomerne som gruppe. Det vises, at økonomerne i Blå Bog i høj grad reproducerede deres klassemæssige baggrund, og at de var engagerede (...) i samfundets dominerende organisationer på tværs af sektorer. Desuden identificeres fem klynger af økonomer. I anden del fokuseres idéhistorisk på klynge fem, i hvilken en ny generation af videnskabeligt revolutionerende statsøkonomer befinder sig. Særligt fokus lægges på professor Harald Westergaard, idet det vises, hvordan de nye metoder, han var med til at udvikle, fungerede rammesættende for den politiske debat om universalisme i socialpolitikken, mens hans eget sociale engagement gik på tværs af sektorer, idet han fremførte, grundlagde og støttede religiøse civilsamfundsorganisationer som en løsning på samfundsproblemer. (shrink)